Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

7. - 9. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 9/10/2013 23:48:45

Ohh - som der dog sker ting og sager! Vi har nu fået en retsmødedato. Torsdag den 17. oktober skal vi tidligt op og i det pæne tøj. I Nigeria får man ikke et tidspunkt for selve retsmødet, man får en dato. Og så gælder det bare om at være forrest i køen. Det kommer til at betyde, at vi alle 3 formentlig skal tilbringe en hel del tid med at vente foran retslokalet – spændende! Hvordan det kommer til at foregå, aner vi ikke, men vi tænker, at det er forholdsvis udramatisk. Når sagen er behandlet, får vi lov til at give dommeren en gave samt at tage et billede sammen med hende/ham. Store sager! Det bedste ved det hele er, at når retsmødet er holdt, så kan vi få afsluttet vores sag. Retsdokumenterne skal dog lige skrives, hvilket plejer at tage en uges tid, men Elvira vil arbejde hårdt på at få retten overtalt til at lægge vores sag øverst i bunken, så vi har papirerne allerede efter 4 dage. Herefter skal der laves pas til Ife. Gør man det her i Lagos State, så kan der nemt gå 3-4 uger. Det er der ingen, der har tid til. Derfor har Life lagt en ganske snild plan: Vi tager til Enugu State og får dem lavet. Det foregår nærmest, mens man venter. Problemet er bare, at det ikke er helt efter bogen, så vi skal være lidt diskrete. Pigerne bliver kørt dertil i en bus, og en voksen fra hver familie flyver. Fra lufthavnen tager man direkte til paskontoret, får lavet passet, og dagen efter flyver vi tilbage til Lagos. Og så drejer det sig bare om at pakke kufferterne og drage mod nord.
Og så havde vi besøg af "the social worker" i går. Meningen er, at de skal komme og kontrollere, at forholdet mellem barn og forældre fungerer nogenlunde. Vi havde dog hørt, at sådan en kunne finde på at kigge mere efter hud og hår, end sjæl og sind. Derfor havde vi topgejlet Ife og hældt hende i det fine sæt tøj. De sendte en mand! Endda en ung en af slagsen! Alle tre par sad klar i dagligstuen og legede med pigerne, alt imens den unge mand og Utibe gik afsides med et par ad gangen til et hurtigt lille interview. Efter at have besvaret hans første spørgsmål om, hvad vi syntes om Nigeria startede Louise og jeg på alle vores tanker om Ifes udviklingspsykologiske niveau, samt hvad vi ville være opmærksom på, når vi lander i Danmark igen. Han skulle fa´me få at høre. Han så temmelig desorienteret ud, da vi sendte bolden tilbage til ham. Han kvitterede med ønsket om at vide, om der var noget mad Ife ikke kunne lide! Ak ja – det er sgu heller ikke sjovt at skulle interviewe en skolelærer og en pædagog om deres eget barn… Utibe var i langt højere grad på omgangshøjde med os, og hun syntes, det var så fantastisk at se, hvordan alle 3 piger virkelig trivedes. Hun har besøgt dem rigtig mange gange på børnehjemmet og kender dem vældig godt – men denne form for tigerspring, havde hun aldrig set før! The social worker gik efterfølgende på toilettet og var væk længe – vi havde ellers været både imødekommende og høflige. Ved tilbagekomsten blev de obligatoriske billeder taget, og så daffede han af. Reglerne skal følges, og det gør vi. Men en gang imellem kan man altså godt have svært ved at tage det helt seriøst!
Det er en regel, at man inden tager på et sidste besøg på børnehjemmet, inden man rejser ud af Nigeria. SÅ hvis ovenstående plan kommer til at holde, så skal vi derud i løbet af mandag den 21. oktober. Vi talte med Elvira om det her til aften, for vi er sikre på, at resultatet af besøget bliver 3 piger, der skriger af frygt for at blive afleveret igen, og det har vi ærligt talt ikke lyst til at byde dem. Men Elvira fortalte, at man faktisk har gode erfaringer med det. Det kan sagtens være, at pigerne bliver kede af det, og hvis de virkelig ikke vil op i fællessalen sammen med alle de andre børn, så får de da også lov at blive nede i receptionen. Det handler bare om, at pigerne får afsluttet denne børnehjemsæra og endelig kan lukke det kapitel i deres liv. Og det giver vel meget god mening. Men vi tror, det bliver en hård tur under alle omstændigheder.
Således kan vi snart begynde på de sidste 14 dage af vores ophold i Nigeria, hvilket er skønt at tænke på! Og disse sidste 14 dage kommer sikkert til at gå ret hurtigt, fordi der er en del ting, som skal gøres og ordnes. Det værste er, og har hele tiden været, denne venten. Dog er ventetiden nu forsødet med så mange daglige gyldne øjeblikke med Ife, at man nærmest ikke aner, at dagene går. Hun synger og danser og fortæller lange historier på youruba og engelsk, iblandet et enkelt dansk ord i ny og næ. Vi taler meget dansk til hende og gentager alting på dansk, så hun stille og roligt kan begynde at danne et forståelsesgrundlag for sproget. Og hun er temmelig lydhør – lige indtil et eller andet fanger hendes opmærksomhed, og hun bliver nødt til at råbe noget i en fart. Bedste (mormor) har givet os en lille kuffert fuld af små gaver med til hende, og det er nu blevet en del af morgenritualet, at hun får lov til at vælge en gave. Den pakkes op i stor spænding, og i morges var der perler at lege med. Store runde smykkeperler. Og ret hurtigt havde hun sit første armbånd på, som er blevet båret med ikke så ringe stolthed hele dagen. Pyntesyg – jo tak! I dag fandt hun vores tøjklemmer, og disse blev lavet til et hula-skørt ved at hæfte dem nederst på t-shirten. Sætter man så to i øreflipperne, så er man klar til at tage verden med storm (se billede i album). Aftenbadet er et andet højdepunkt – både for os og for hende. Hun nyder at sidde i badekarret og lege med skum, vand og klude. Håndbruseren er sidste nye landvinding, idet hun var skrækslagen for den i starten, men siden har hun insisteret på at prøve den. Hun er sgu sej! Vand i ansigtet, når hun får vasket hår, er heller ikke noget problem. Hun holder vejret, lader vandet passere og kører så lige hånden ned over ansigtet efterfølgende for at komme til at se igen. Kan man mærke, at det er den stolte far, der taler? Sagen er, at vi glimtvis glemmer, at hun kun er 3 år, for hun gør så mange ting og kan så mange ting, som jævnaldrende hjemme i DK ikke er i nærheden af, før de runder de 5-6 år. Det er dejligt, men også en grund til at holde ekstra øje med hende. Det er set før, at adoptivbørn overpræsterer, og det skal vi naturligvis have pillet af hende, så hun kan nyde at være den, hun er og have sin barndom i ro og fred.
Lige nu er det halvsen aften i Lagos; det bliver gradvis varmere dag for dag hen imod jul, og enhver lille brise, der kæmper sig de 3-400 meter fra lagunen og hen til vores terrasse bliver modtaget med stille jubel. Tøjet klæber, og huden er skinnende af fugt. Det er egentlig ganske ubehageligt, men hvad gør det, når der bliver råbt fra græsplænen: MUMMY!! DADDY!! Og det viser sig, at Ife har lavet pepper soup til os i sin legetøjsgryde! Det er det bedste måltid, man kan få!

Dagens ord: Lykke er, når man pludselig får øje på verden gennem barneøjne!



4.-6. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 7/10/2013 07:53:32

2. og 3. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 4/10/2013 00:29:11

1. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 2/10/2013 00:16:11

29. og 30. september

Published by Kenneth in Dagbog · 1/10/2013 22:42:45
Older posts | Newer posts
Back to content | Back to main menu