31. august - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

31. august

Published by Kenneth in Dagbog · 1/9/2013 00:23:45

Det var en lidt hovedkulds afgang til børnehjemmet i dag. Vi vidste ikke, om vi overhovedet kom af sted, men pludselig holdt vores chauffør i indkørslen lidt over halv elleve, og så var det bare om at fylde tasken med juice, kiks, friske balloner etc.
Igen i dag var Ife frisk med det samme – hun tog glad imod os, og der gik ikke længe, før legen med balloner og Lego var i fuld gang. Dog skulle hun da lige have sine nye sko på, og endnu engang strålede det lille ansigt af stolthed og glæde over det nye fodtøj.
Det virker som om, hun begynder at ville kommunikere mere og mere. Hun har hidtil været ret tavs, og kun en enkelt gang i mellem har hun sagt et ord eller to til os. Men nu begynder der at komme flere; nogle af tingene forstår vi slet ikke; andre er let genkendeligt engelsk. Således fik farverne i dag navne, først på engelsk, bagefter på ret fint dansk efter at have hørt ordene et par gange. Vi har de tidligere dage måttet huske at spørge hende, om det ikke var tid til en tur på toilettet, men i dag var det hende selv, der sagde, at nu skulle hun "wee wee". Da Louise kom tilbage til legerummet med Ife, kunne hun fortælle, at Ife havde flashet de nye sko på sin tur gennem salen, hvor nogle af de andre børn sad sammen med plejerne. En af disse bemærkede skoene og roste dem overfor Ife, som kvitterede med at vokse ca. en halv meter af stolthed…
Afskeden var i dag tumultarisk! Overplejeren havde i går bedt os om at tage afsked med vores børn inde i legerummet og ikke i fællessalen, da det bringer de andre børn i uro. Det forsøgte vi så, men når plejeren stikker hovedet ind for at bede os om at pakke sammen, er det samtidig et signal til de andre børn om, at nu kan de komme ind og se på os og al det fine nye legetøj, som vi medbringer hver dag. Særlig et af børnene, "Krydsermissilet", kaster sig rundt i lokalet og forsøger at rane alt, hvad hun kan få fingrene i. Det resulterer i, at vi stormer rundt for at sikre vores pigers ting, og derfor blev afskeden, særligt i dag, rigtig frustrerende. Vi fik dog kysset farvel og sagt på gensyn til lille Ife, der som regel står midt i det hele og bliver lidt forvirret. Kort sagt: Det er på høje tid, at de dokumenter bliver færdige, så vi kan få vores pige med hjem!
Grunden til, at vi ikke rigtig vidste, om vi kunne komme af sted i dag var, at det var den sidste lørdag i måneden. Så må man ikke køre i bil mellem kl. 07 og 10. Veje og fortove gøres rent i disse timer. Der samles affald sammen, der efterfølgende bliver hentet af biler eller samlet i bunker og brændt af. Og det er over hele byen, det foregår. Det fungerer tilsyneladende ret godt, for det var da tydeligt at se, at der var blevet ryddet pænt op i bybilledet. Så har man en hel måned at svine i, før en ny oprydningsdag tilstunder.
Der bliver dog gjort noget til hverdag også. Lad os i den forbindelse hylde de nigerianske gadefejere! De sætter dagligt livet på spil for at gøre deres arbejde – i bogstavelig forstand. De er meget tydelige i gadebilledet med deres knaldorange overalls, hvor der på ryggen står: LAWMA – vi tænker, det betyder gadefejer… Med den nigerianske trafikkultur i almindelighed og kørestilen i særdeleshed er det et under, at der ikke jævnligt ryger et par stykker i svinget. For hver 100 meter står de foroverbøjet og arbejder med en riskost og et fejespån. Gruset i rendestenen skal fejes sammen og bortbringes. De står på de større gader og på motorvejene. Om de selv vælger, hvor de vil stå, ved vi ikke – faren er den samme; de skal i så fald bare vælge, med hvilken hastighed, de ønsker deres røv kørt af.
Der er dog også andre, der sætter livet på spil – om end frivilligt. Der er nemlig også seriøse motionister, der må ud og løbe for konditionen. Der er absolut ingen plads på almindelige gader – ingen parker – ingen søer at løbe rundt om. Hvad gør man så? Tjo… Om søndagen er der ikke helt så megen trafik, så man løber da sine 5 eller 10 km i midterrabatten på motorvejene. Der kommer sædvanligvis ikke så mange biler dér, skønt de er tæt på… Så i morgen, når vi kører mod børnehjemmet for 11. gang, vil vi løfte hatten i respekt for de to folkefærd, der på hver deres måde sætter livet på spil – for hver deres sag.
I mellemtiden er husets vært kommet hjem. Alain er vendt tilbage fra 5 ugers ferie sammen med Elvira. Havde vi ventet en småarrogant franskmand, så havde vi ventet forgæves! Han er utrolig festlig og med et skønt lune – elsker at byde på øl og historier i sofaen om aftenen. Det skal nok gå alt sammen!

Dagens ord: Hatten af! Og på med tålmodighedens vante! Vi er så tæt på nu…



1 comment
Trolle
2013-09-01 19:36:20
Ja, I er så tæt på og måske er det også derfor, at jeg kan sidde herhjemme i det (efterhånden efterårs agtige) hjemland og føle jeres frustration helt ned i maven. Men I har hinanden og I har Ife dagligt og lige om lidt kære venner....så kan hun komme hjem og tisse lidt på jer :-)
Tak for jeres updates og daglige ord, der sætter det priviligerede liv i Dannevang i relief.
Nyd jer :-)
Knus fra tante Trolle

Back to content | Back to main menu