2. og 3. oktober - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

2. og 3. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 4/10/2013 00:29:11

"Der er en søndagsstille ro – imellem træer og tage…" De smukke linjer passer forfærdelig dårligt, men alligevel er der noget af stemningen, når man fra lænestolen i den store stue tager udsigten i øje. Udenfor er der skiftende skydække, som det vist hedder på meteorologsprog, så havde det ikke været for palmen i forhaven, kunne man sagtens have fornemmelsen af at være hjemme i Ejby. Åbner man de store skydedøre ud til den diminutive terrasse, dog med plads til et par stole, brister illusionen helt, da den fugtige varme omfavner en som en våd, glohed dyne, og kroppen synes at holde op med at ånde. Men det er ikke så meget udsigten til terrasse og forhave, der fanger blikket, derimod synet af vores skønne lille datter, der sidder på klinkegulvet og leger med modellervoks alt imens hun med yourubafraser iblandet lidt engelske gloser forklarer, hvor vigtigt et projekt, hun er i gang med! Ife has entered the building! Og indtaget den! Hele dagen i går og denne formiddag har humøret været så fantastisk, at vi har besvær med at tro det. Hun nyder det hele med kluklatter, smil, udfordrende ansigter til far, dans til den frygtelige musik fra Alains playlist (men det´ lig´meget!) og sang. Lige nu: modellervoks, som kommer fra 8 små plasticbeholdere med tilhørende låg. Ife laver mad og har øst op i alle 8. Nu skal der så imaginært vand i, og der skal røres rundt. Fuldstændig som man gør på børnehjemmet. Men det er også det eneste levn fra fortiden fra i forgårs, hvor Ifes liv var noget helt andet. Vi har før med normal objektiv forældrestolthed prist vores pige, men vi havde aldrig i livet forestillet os, at Ife i dén grad ville indtage sit nye liv, som hun har gjort. Stortrivsel er det eneste ord, der tilnærmelsesvis kan benyttes om hendes habitus lige nu. Da vi var på vej ud af døren fra børnehjemmet sagde Mrs. A. at børnene er godt opdraget. Vi har i vores besøgstid fået små glimt af metoderne, som vi ikke bryder os om, men værdierne er gode, og det er meget nemt for os overfor Ife at referere til disse værdier, når hun eksempelvis bliver lidt tøsepigefornærmet, ikke vil spise eller vil hive blomsterne af de små buske. Hun respekterer et "nej" og tøffer glad videre for at finde på noget nyt.
Det har naturligvis været lidt spændende at finde ud af, om man skulle til at have søvnløse nætter og andre af forældreskabets velsignelser. Det er slet ikke tilfældet! Ife sover sine små 10 timer, dog med den lille krølle, at hun mindst roterer 360 grader i løbet af en nat. Om der i virkeligheden er tale om 2 runder, ved vi ikke, for vi har sovet næsten lige så godt. Dog var vi vågne mange gange den første nat, men det har udelukkende været pga. at vi selv har været så spændte. Således vågnede Ife først op ved halvsyvtiden i morges. Hun er ikke typen, der 30 sekunder efter står og banker en i hovedet med en badeand – hun er en langsom vågner, og det passer os begge så overmåde godt. Hun bruger natble, men i morges var den tør – så ærligt talt, kan vi ikke tillade os at brokke os over noget. Det første, vi fik at vide om Ife var, at hun var meget reserveret og tilbageholdende. Det var hun også på børnehjemmet. I det virkelige liv i Salleras House forholder det sig en anelse anderledes. Nok er hun lidt forsigtig i begyndelsen, men derefter går det stærkt. Således har hun efter ca. 4 sekunder taget Adaora til sig som sin allerbedsteste ven. Og Adaora kvitterede i dag ved at tage Ife på ryggen, som de afrikanske kvinder gør med deres små børn. De bliver bundet til kroppen i et stort klæde, og derefter har mor hænderne fri til at arbejde. Adaora har lært kunsten at binde klædet på den rette måde, og da Ife her til aften havde været i bad og var blevet iklædt sit udelukkende lyserøde nattøj og badekåbe, hang hun på Adaora i lang tid. Det har også været en begivenhedsrig dag, hvor klapvognen er blevet luftet for første gang. Der er lige åbnet en Ice Cream Factory 500 meter fra huset, så Ife har været på sit første is-cafebesøg, og deres jordbæris er mere end godkendt af frøkenen. Scenen med Adaora og Ife er særlig. Vi nyder vores samvær med Ife helt vildt, og hun elsker det! Så selvfølgelig har vi travlt med at være til stede for hende og med hende. Det er også derfor, at der kan gå lang tid mellem billedoptdateringerne. Men når man ser Adaora gå rundt med Ife på ryggen, så kan man ikke lade være med at sende en tanke til den mor, der følte sig nødsaget til at overgive Ife til et børnehjem. Vi er så taknemmelige over den gave, vi har fået.

Dagens ord: Nogle gange kan livets tilskikkelser være svære at tro på!



No comments

Back to content | Back to main menu