22. september - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

22. september

Published by Kenneth in Dagbog · 23/9/2013 00:29:38

Endnu en søndag er gået, og hermed træder vi ind i vores 6. uge i Lagos. Det er rekord! Aldrig før har nogen ventet så længe på at få deres børn udleveret fra børnehjemmet. Det er efterhånden gået op for os, at vi ikke burde være sendt af sted så tidligt. Myndighederne har simpelthen ikke haft sagen klar – og så nytter det ikke, at vi er taget herned alligevel. Der er efterhånden en del ting, som vi skal diskutere med A C Børnehjælp, når vi kommer hjem, og dette er en af dem. Vi er absolut ved godt mod og nyder at være her, så der skal ikke lyde klagesange herfra. Alt taler for, at papirerne bliver underskrevet i morgen, og så skulle der komme skred i sagerne. Men som Alain fortalte i en helt anden sammenhæng, så har han nu boet i Nigeria i over 30 år, og han kender stadig ikke landet! Forstået på den måde, at tingene ændrer sig hele tiden i et tempo, så der aldrig vil opstå en situation, hvor man ved præcis, hvordan tingene foregår. Og det må vi så også bøje os for.
Ife var igen glad for at se os, og besøget på en time var igen for kort tid, og Ife blev igen lidt trist til mode, da vi skulle gå. Hvor bliver det vidunderligt at putte den lille tøs om aftenen, vågne om morgenen sammen med hende (måske lidt for tidligt!) og have hele dagen til at lege i og gå ture. Men det er lige om lidt!
Det regnede da vi stod op, og faktisk har det holdt ved hele dagen. Så der var på alle måder lagt i kakkelovnen til en sofasøndag med kaffe og adskillige bøger – kun afbrudt af en frokost samt op til flere udfald, når man fik bogen i hovedet, fordi en morfar havde sneget sig ind på en, uden man opdagede det. Og hen under aften sad vi stadig og læste og døsede, da Alain pludselig kom og foreslog, at kunne køre med i kirke. Det sagde vi naturligvis ja tak til. Hele familien er katolikker og går i kirke hver søndag. De går ikke nødvendigvis sammen, for der er mange forestillinger i løbet af dagen, så de morgenduelige tager den tidlige kl. 06.30 – for så har de fri resten af dagen, som de siger. Vi var af sted med de to ungersvende, Tommy (14) og Antoine (16). Vi har begge prøvet at være til protestantisk gudstjeneste, da vi var i Uganda og Tanzania. Men da vi ikke er katolikker, vidste vi ikke, hvad vi skulle forvente. Kl. 18.00 sad vi klar i Catholic Church of Divine Mercy – en forholdsvis ny og derfor pæn kirke, med AC og udmærket højttalersystem. Men ingen musik!! Når der skulle synges en salme, som der i øvrigt ikke var mange af, begyndte kordegnen (ved ikke om han har en særlig katolsk betegnelse), og så stemte menigheden i. Det var aldrig gået i Danmark. Og i øvrigt holdt menigheden tonearten hele vejen igennem salmen. Det var heller aldrig sket i Danmark. Efter flere af de faste liturgiske programpunkter kom vi til prædikenen. Vores reverend talte engageret i starten, eksalteret i den midterste del og små-agressivt i slutningen. Det var ærligt talt lidt tragikomisk, for prædikenen handlede om, hvordan vi kunne forberede os på fremtiden (i himlen) ved at bruge vores penge på en i Guds øjne anstændig måde. Vi skulle f.eks. give til de fattige og dermed mindske forskellen mellem rig og fattig. Og skulle det ske, at man en dag selv blev fattig, så kunne man regne med, at andre ville gøre det samme for en selv. Det er jo et nobelt budskab. Men det virker så fuldstændig virkelighedsfjernt at tale om en anstændig og klog måde at bruge penge på i en millionby med så mange ludfattige og sultende mennesker – mestendels pga. udbredt korruption. Pengeindsamlingen var snart i gang, og vi bidrog da pligtskyldigt med nogle hundrede Naira. Det var også med en sær smag i munden, da nigerianske præster og andre klerikale er nogle af de rigeste i landet og i øvrigt storforbrugere af private jets. Det var faktisk svært at forstå prædikenen pga. et meget stammesprogspræget engelsk. Men der viste sig at være hjælp at få. Hele balladen bliver udgivet i et kirkeblad hver uge, og så kan man sidde derhjemme i ro og mag og læse det, man ikke lige fangede i kirken. I dette blad fandt vi også en særlig bøn mod bestikkelse og korruption – en bøn, der nok ikke indgår i liturgien, men som mange sikkert har hvislet ud mellem sine sammenbidte tænder i desperation over al den nød og elendighed, som forårsages af denne uhæderlighed. Vel – vores kirke ligger i den mere velstående del af Lagos, og bønnen kan måske nok ramme et par stykker, med et ufint trav. Ude af kirken 1 time senere måtte vi konstatere, at det var noget nær den kedeligste messe, vi har været til! Men det er altid interessant at iagttage, for man lærer en del om et samfund og dets indvånere, når man sidder på 5. række i kirken og har god tid til at betragte menigheden. Gad vide om bedstemor (Elviras mor) har ret i, at vi i DK er bedre kristne end dem – i hvert fald kunne jeg ikke rigtig fjerne den halvdårlige smag af dobbeltmoral, da vi sad i bilen på vej hjem – men det kan jo selvfølgelig også bare have været pga. for meget mavesyre?

Dagens ord: Moral er godt – dobbeltmoral er…?



No comments

Back to content | Back to main menu