8. juni 2013 - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

8. juni 2013

Published by Kenneth in Dagbog · 9/6/2013 02:05:03

Så er det på tide, at første dagbogsblad bliver skrevet. Onsdag den 24. april 2013 blev vi forældre til Ifeoluwa på 2½ år. Dagen før kunne vi begge se på vores mobiltelefoner, at AC Børnehjælp havde haft ringet, men ingen af os havde haft mulighed for at tage opkaldet. Tirsdag den 23. april om aftenen sad vi i sofaen og brugte en del energi på at dæmpe forventningerne, for det kunne jo være, at der bare var tale om nogle dokumenter, der skulle opdateres – eller noget andet kedeligt.
Det var Louise, der blev ringet op. Hun stod sammen med en masse børn i skoven, da Margrethe fra AC Børnehjælp kunne fortælle, at vi skulle være forældre. Louise ringede så til mig efterfølgende, og jeg var midt i en time med 9.y, hvor jeg gennemgik kravene til en synopsis til afgangsprøven. Det blev en lang dag for os begge, for vi kunne ikke vente med at komme hjem og fejre det sammen. Jeg måtte indforskrive Daniel med en røverhistorie, for drengene skulle have det at vide samtidig.
Der blev fældet en del glædestårer onsdag den 24. april, og dét med, at man kan huske hvor man var, og hvad man lavede, når store begivenheder indtræffer, kommer også til at gælde for denne dag.
Vi opdagede, at vi havde modtaget en mail med de grundlæggende oplysninger om lille Ife – sammen med nogle vidunderlige billeder af hende. Det var først, da vi så disse, at det begyndte at blive virkeligt for os.
En herlig detalje, der egentlig beskriver de to virkeligheder, vi har befundet os i gennem flere år, var at vi skulle skrive tilbage til bureauet, om vi gerne ville tage imod Ife. Vi var nemlig nået til stadiet: Barn i forslag. Her støder verdenerne sammen – kontornusseriet/bureaukratiet og længslen/følelserne. Da vi skulle skrive under, opdagede vi, at det var nu, vi skulle give Ife hendes ”danske” navn. Vi blev ret hurtigt enige om Leonora. Lige nu bliver Ifeoluwa (betyder:Guds kærlighed) kaldt for Ife på børnehjemmet; og det bliver hun også kaldt herhjemme. Så kan hun altid selv vælge, hvad hun har lyst til senere i livet.
Siden den glædelige nyhed tikkede ind, har vi haft meget travlt med at opdatere alle de dokumenter, der kræves af de nigerianske myndigheder – alt lige fra skattepapirer til el- varme- og vandforbrug. Vi er blevet vaccineret for det meste, der findes og malariamedicin er indkøbt for en større formue. Det er ikke særlig opmuntrende, men overspringshandlingerne er søde: klapvogn, seng, nattøj, hårprodukter etc. til prinsessen! Vi venter stadig meget spændt på, hvornår vi skal rejse. Det virker som om, at rejsedatoen kommer til at være det sidste vigtige punkt, som gør, at vi for alvor kan tro, at det hele er virkeligt.
Omkvædet for det hele er: Vi glæder os!



No comments

Back to content | Back to main menu