13. og 14. september - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

13. og 14. september

Published by Kenneth in Dagbog · 15/9/2013 16:12:50

Vi er i den grad underlagt begivenhedernes gang og har ingen indflydelse på, hvad eller hvornår noget kommer til at ske. En følelse, som vi ikke er vant til eller har lyst til at vænne os til. Vi er jo så glade for at være hernede for at skulle hente Ife, og at være sammen med hende på børnehjemmet er bestemt dejligt, men har intet at gøre med at blive forældre. Vi ved nu med sikkerhed, at det først er, når hun er hos os, vi for alvor kan begynde vores liv sammen og knytte de bånd, som virkelig gælder. Dagens gode nyhed var, at de uoverensstemmelser, der har været, er bilagt, og der vil snart blive mulighed for at se hende igen. Samtidig bør vores brev fra ministeriet være klar på mandag eller tirsdag, så håbet går på, at der kommer skred i det hele snarest.
Alain havde gennemskuet Louise, der flere gange har vist interesse for nogle sandaler/klipklapper i indkøbscenteret. Så da han i dag havde fri fra arbejde, ville han da gerne køre os ud til Lekki marked, hvor han vidste, hvor der var et godt udvalg. Så nu var vi tilbage hos vores "very special friends – and special price for you-venner". I de småbitte butikker bugner hver en kvadratcentimeter af kunsthåndværk i alle afskygninger. Særligt træskærerarbejder, malerier og perlebesatte ting er deres speciale. Og det var netop perlebesatte sandaler, der var fruens mål. Louise fandt 2 par, der passede nogenlunde, så nu skal de gås til. Med os havde vi en benhård forhandler. Alain starter med højt at kalde på indehaveren af biksen: "Hello bushman!" Så er vi i gang! Herefter kaster han med hovedet og udstøder sydfranske kvababbelseslyde, når staklen nævner sin første prisidé.  5 minutter senere lyder et: "Bon – ça va!" og vi går og har sparet 75%.
Og så sad vi derhjemme igen og vidste ikke rigtigt… Selvom Jussi Adler trækker, så vil man jo gerne rationere kapitlerne, så der er til flere dage endnu. Løsningen blev en tur i biografen. Alain stillede chauffør til rådighed, og snart havde vi købt billet til den første og bedste film, der gik over lærredet. Popcorn og sodavand købt (man skal passe på ikke at få sukkerpopcorn – en helt igennem rædselsfuld oplevelse). We are the Millers – en komedie med en ukendt hovedrolleindehaver og Jenifer Aniston! Tja – hvorfor ikke… Den viste sig at være ganske underholdende. Lige så underholdende var det at høre de lokales reaktioner efterhånden som filmen skred frem – de levede sig vældigt ind i det hele og klappede, storgrinede og hujede undervejs. Det var et fortrinlig tidsfordriv – og det er i høj kurs i disse dage.
Lørdag - weekend – det hele flyder lidt sammen, og vi forstår bedre, når de ældre mennesker man har i sin familie derhjemme midt i en telefonsamtale kan finde på at spørge, hvilken ugedag det er. Som skrevet før – denne lediggang er en fin forpremiere på et fremtidigt plejehjemsophold. Vi mangler bare bleen! Hovedattraktionen i bogstavelig forstand var denne formiddag, at Adaora havde vasket hår og nu skulle have sat det. Hun har mellemlangt hår, og da hun tog badehætten af, eksploderede håret i et virvar, så selv Einstein havde virket stylet! Og vi kunne således se, hvad der venter os, når Ifes lokker gror ud, og vi skal have tæmmet det helt ubegribelige garn… Det er en større omgang – gudskelov skal hun kun have vasket hår 1 gang om ugen – maksimalt. Når balsammen har siddet i, skal der strigles og redes, indtil alle små knuder er rettet ud. Nu kommer så en større behandling med Shea Butter. Det skal masseres ind i hele pragten. Hver gang man er færdig med en behandling af en tot, bør man for sin egen skyld knude den op, så håret ikke tørrer ud i mens man har gang i en anden tot. Børster og kamme fløj rundt om kraniet, og Adaora var meget tålmodig. Endelig kunne de afslutte behandlingen med lidt olie, og herfra er det kun fantasien, der sætter grænser. Elvira har lovet os at stille sin yngste datter til rådighed, så vi kan få afprøvet alle teknikkerne. Der kan flettes med tråd, perler, julepynt eller madvarer for den sags skyld, men det tager tid. Jeg begynder allerede at se det for mig, hvordan en typisk mandag morgen kan se ud i bondehuset i Ejby, når vi alle skal ud af døren, og Ife kræver at få flettet noget særligt ind i håret. Jeg gætter på, at jeg putter hele balladen i en pose, kører til børnehaven og ønsker pædagogerne rigtig god dag og fornøjelse. De er sikkert helt vilde for at få lov at prøve…. Håber jeg!
Elvira var til møde med børnehjemslederen i dag og alt er faldet på plads. Vi skal besøge Ife igen i morgen tidlig – og vi glæder os vanvittig meget til at se hende igen! Vi kan vist ligeså godt indrømme, at vi er blevet afhængige! Nu skal vi kun sove 1 gang – før vi får hende at se!

Dagens ord: The sun´ll come out – tomorrow!



No comments

Back to content | Back to main menu