23. august - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

23. august

Published by Kenneth in Dagbog · 23/8/2013 18:44:19

Vi var så spændte i dag, da vi sad ved morgenmaden. Ville vi komme af sted i dag eller ej? Utibe fra Life skulle kontakte os, hvis et besøg kunne arrangeres, og hun havde ikke ladet høre fra sig. Vi havde nok alle 4 afskrevet muligheden og begyndt at indstille os på, at dagen i dag skulle tilbringes hjemme. Men kl. ti minutter over ni tikkede en sms ind, hvor vi kunne læse, at børnehjemmet ventede os kl. 10 og chaufføren var på vej for at hente os. Udrykning! Vi stod klar foran huset 10 minutter senere og var snart på vej.
Det er ikke Mr. Sunday, der kører os i disse dage, men en anden chauffør, der er betroet os af Life. Vi kender ikke hans navn, men uanset, hvor vi skal hen - på hvilket tidspunkt, så vil det aldrig blive hans skyld, hvis vi kommer for sent! Det er ikke fordi, han kører stærkt. Det kan man ikke i Lagos pga. den tætte trafik. Det er intensiteten i hans kørsel. Her i Nigeria handler det om at mase sig ind, hvor der er plads. Man holder ikke tilbage for noget eller nogen! Hvis bare lakken på kofangeren kan komme ind foran en anden, så maser man på og dytter voldsomt.Fodgængere har ingen rettigheder og må springe for livet. En tur i rundkørlsen omkring Triumfbuen i Paris vil være den rene søndagstur i forhold til at køre 100 meter her. Skal en nigerianer vælge mellem bremser og horn på sin bil, vil han helt klart vælge hornet! Således var vi klar foran børnehjemmet 10 minutter før tid.
I dag fik vi lov til at gå direkte op i salen for at møde Ife - og hun viste sig snart - i dag i en rigtig sød grøn- og hvidternet kjole med hvid krave. Et øjeblik efter, vi havde sat os i legerummet, kom en plejer ind med  den fine kjole, som Ife havde på den første dag, vi så hende. Ife fik ordre om at knappe op, så hun kunne skifte. Det var hun ikke helt tryg ved. Hun kæmpede med en knap, og vi måtte hjælpe hende og få det overstået. Det var så unødvendigt, og vi ved ikke, hvorfor hun skulle have den anden kjole på, men vi gætter på, at børnehjemmet gerne ser, at børnene skal være fine, når forældrene kommer på besøg.
Vi havde skiftet lidt ud i legetøjsbeholdningen i dag efter successen med de små Playmobildukker. Lidt flere figurer var kommet med i rygsækken sammen med nogle Duploklodser, der hører til et kongeslot. Ife var ret hurtigt i gang med gårsdagens rutiner med at hive hatten af folkene og sætte den på igen. Små billedbøger blev brugt som byggeklodser, når vi ikke lige læste i dem og en lille seng blev redt op med sengeklæde, så den fine dame med hatten kunne ligge godt. Igen var det imponerende at lægge mærke til Ifes præcision i finmotorikken. Sengeklædet blev lag på med en sirlighed, så ingen kanter ragede mere ud end andre, og da Louise havde vist hende, at man kunne bruge en lille blomst som snurretop, kopierede hun også dette lille greb og fik sin egen blomst til at snurre fint.
Rosinerne havde holdt pause i går, men i dag var det tid til at få spist resten. Hun havde en fest med at åbne og lukke pakken. Det meste af tiden knugede hun de 7 rosiner i sin højre hånd - helt sikkert for at kunne passe på dem, så ingen af de andre børn kunne tage dem fra hende - men nu blev det også lidt sjovt at putte dem ned i pakken og få den til at rasle, når man rystede den. Under legen tøede hun mere og mere op, og midt i det hele kom det første smil på hendes lille ansigt. Først en smule underfundigt og skjult - senere meget mere åbenlyst. Det går fremad - med små skridt - men smilet i dag virkede som et tigerspring. Vi glæder os så meget til at se hende smile endnu mere - for nok er hun køn i sig selv og stråler - men når hun topper det med et smil, smelter man! Vi er allerede afhængige og må sande, at hun senere i livet kommer til at sno os om sin lillefinger efter forgodtbefindende!
Udenfor børnehjemmet ventede den virkelige verden, trafikkaos og vores bulldozerchauffør, som i dag måtte underkaste sig vejarbejde og sidde i kø - uden at dytte!
Det kan godt være, at Ife er træt, når vi tager af sted fra børnehjemmet, men vi kan sandelig også godt mærke, at vi har noget at tygge på, og er ret baskede, når vi kommer hjem. Så masser af afslapning og dejlige minder om de allerførste smil.

Dagens ord: Et smil kan ændre ens verden!



No comments

Back to content | Back to main menu