27. august - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

27. august

Published by Kenneth in Dagbog · 28/8/2013 00:18:35

Vi var på tidligt besøg på børnehjemmet i dag. Kl. 9 stod vi fine og vandkæmmede klar – igen spændte på, om vores piger (alle tre par skal have piger) stadig ville kendes ved os, eller dagen i dag ville byde på en lille regression i tilliden og trygheden. Alt taget i betragtning, så er det jo ikke mange timer, vi har tilbragt sammen endnu, så i virkeligheden ville det være meget naturligt, hvis de unge damer på et tidspunkt i forløbet trak sig en smule. Men alle bekymringer forduftede meget hurtigt. Ife er en langsom starter; hun vil gerne lige se situationen an, og i dag var det lykken at putte sig lidt hos far den første halve times tid. Det var så også lykken for faren, for han kunne mærke, at hun virkelig slappede af og syntes at nyde bare at putte sig. Igen fik vi æren af at servere morgenmaden for pigerne. Da overplejeren kom ind med de tre tallerkener, serverede hun de to for henholdsvis Tutu og Shaday, der begge er et årstid yngre end Ife – hvorimod vores lille trold blev bedt om at rejse sig og selv komme hen og hente sin egen tallerken  og i øvrigt sige pænt tak! Jo – når man er blevet 3 år, så forventes der meget mere af en, når man bor på børnehjem.
Herefter gik legen som de forgangne dage. Rosiner blev indtaget og byttet med kiks hos de andre, juice er stadig i høj kurs og flyvetur hos far er et tophit for Ife, der flækker som en træsko og hviner i jubel. Far sveder som en hyphest, for strømmen er gået, ventilationen er gået med, og der er ca. 35 grader i det lille rum, hvor luften står stille. Men et enkelt smil fra Ife får alt til at være ligegyldigt, og så leverer man gerne ekstra flyveture, der gerne må være vilde!
Eftersom både Louise og jeg de første par dage var blevet gennemblødte af en tissetår, som Ife ikke engang selv har bemærket, fik hun forleden strenge ordrer om ikke at tisse på "Mum and Dad" – derfor spurgte vi engang imellem, om det var tid til "wee wee". De første gange var svaret klart nej, men da svaret blev en smule mere nølende, tog Louise Ife på armen og gik på toilettet. På vej tilbage faldt Louise i snak med en dame, der sad i fællessalen og legede med nogle børn. Hun fortalte, at hun til daglig var dommer, men hun syntes, det gav meget mere mening at komme på børnehjemmet og arbejde lidt som frivillig, frem for at donere penge, ris eller andet. Det havde hun så gjort i de sidste 15 år!
Afskeden med pigerne blev i dag varslet et kvarters tid før, så vi havde tid til at pakke sammen stille og roligt. Da vi fortalte Ife, at vi snart skulle gå, sagde hun "No!" Så sidder man der, og har overhovedet ikke lyst til at gå nogen steder! Og derfor længes vi endnu mere efter dagen, hvor brevet fra ministeriet kommer, og vi kan få vores lille pige med hjem. Ude i salen, hvor vi skulle sige farvel, gav Ife både Louise og mig det første kys på munden – helt uopfordret. Og så var vi slået til tælling!
Resten af dagen gik med almindelig afslapning, Ann og Per på kaffebesøg (de er allerede trætte af, at de valgte at bo på hotel) og et herligt indslag fra Ibi (værtinden Elvira Salleras bror) der kom og serverede Suya for os. Det er oksekød, der er marineret i en særlig krydderblanding, herefter grillet og serveret med friske tomater og næsten rå løg. Det smager fantastisk! Vi havde egentlig spist aftensmad, og han havde lovet os at vise os, hvor man køber Suya med hjem, men det var lidt sent, og han var for træt til at køre os af sted, så han hentede bare en portion til os. Vi tilbød naturligvis at betale ham for maden, hvilket han afslog bestemt med bemærkningen: "Oh no – we don´t do like that in Nigeria!"

Dagens ord: Man husker altid det første kys!



No comments

Back to content | Back to main menu