8. september - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

8. september

Published by Kenneth in Dagbog · 11/9/2013 21:20:54

Det er egentlig slet ikke kutyme, at man får lov at besøge børnehjemmet om søndagen. Elvira var i hvert fald synligt forundret, da hun hørte, at vi skulle af sted. Vi betragter denne særlige undtagelse som et lille plaster på såret, der som en vabel er startet som en let irritation og efterhånden har udviklet sig til en velvoksen en af slagsen. Men vi 4 under Elvira Salleras tag har for længe siden besluttet, at vi ikke vil iføre os "nej-hatten", og det holder vi hinanden fast på, når én forsøger sig med lidt mismodige udladninger. Vi bilder os ind, at det hjælper. Dagen i dag er 3-ugersdagen – uden vores papirer fra de nigerianske myndigheder. Vi har i mellemtiden fået at vide, hvad det er, der har forsinket processen – i hvert fald i den periode, vi har været i landet. Det er børnehjemslederen Mrs. Adeodoyin. Nogle lægerapporter var ikke bestilt af børnehjemmet, så Life Foundation sendte deres egen læge af sted for at ordne den sag. Dét faldt ikke i god jord hos fruen, som ringede til ministeriet og gjorde dem klart, at de kunne understå sig i at benytte de papirer! Derfor måtte nye papirer udfærdiges, hvilket har resulteret i en forsinkelse på i hvert fald en uge. Mrs. A (som hun kaldes her i familien) har magt til mere, end man kan forestille sig. Selv i forhold til ministeriet har hun særstatus; noget som er ret svært at begribe for os nordfra. Men vi føjer hende til det yderste; i hvert fald indtil vi har vores pige hos os – herefter kan hun rende og hoppe!
Bilen kørte hjemmefra ved sædvanlig tid – kvart over otte – og vi vidste godt, at vi ville komme for tidligt frem, for der er ikke megen trafik søndag morgen. Gadebilledet prægedes af mennesker i det pæneste tøj – på vej til eller fra kirke. Ikke så mange sælgere, gadefejere eller avisdrenge. Kun få af boligblokkenes indeklemte her-kan-du-købe-lidt-af-hvert-butikker havde åbent – til gengæld var joggerne på plads i midterrabatten på motorvejene. Ife var lidt træt i dag – efter søndagsmorgenmaden (hvidt brød i kakao) var spist med god appetit, blev hun lidt stille, og det varede heller ikke længe, før hun tog sig en god lur i vores skød. Hun sov næsten en time – og det var dejligt at mærke hende blive helt slap i kroppen. Det er faktisk også en skøn måde at være sammen med hende på. Hun var til gengæld ikke spor tilfreds da vi skulle gå. Hun syntes overhovedet ikke, det var i orden. Derfor syntes vi bestemt heller ikke, at det var i orden, at vi for 16. gang skulle forlade børnehjemmet, uden Ife. Vi kunne begge mærke, at "nej-hatten" var godt på vej ned om ørerne på os – så det var en lidt stille hjemtur.
Resten af dagen var dog en munter oplevelse. Vi var inviteret på strandtur sammen med hele familien + nogle af børnenes venner: 17 personer i alt! Fra en bådebro ved floden sejlede vi med en turbåd (der ikke manglede hestekræfter!), forbi havneindløbet, hvor adskillige container- og fragtskibe var på vej ud eller ind, rundt om en pynt og ind på en ca. 300 meter bred sandstrand. Turbåden sejlede så tæt på som muligt, og så måtte man vade de sidste 30 meter. Her lejede Alain så 10 strandstole, som heldigvis var placeret under sejldug, der var spændt ud over 4 stolper. For selvom det var lidt overskyet, så ligger UV-indekset på 11-12 konstant.  I hele strandens bredde var der hundredvis af disse stole, og sælgere af alverdens ting gik frem og tilbage foran hele rækken og falbød deres varer – træfigurer, malerier, kogte æg, to killinger, frisk kokosnød og meget andet. Bag stolerækken lå en del små nødtørftigt indrettede boder med mad og drikke etc. Vi skulle dog ikke selv hente vores fornødenheder. Der er folk til alt. Ikke så snart havde både ramt sandbunden, før 15-20 drenge stod i vandet, klar til at bære vores tasker og strandudstyr ind for os, og da vi skulle have drikkevarer på stranden, vinkede vi bare en mand til os, som hentede det hele. Der er penge at tjene på alt! Der var mad med hjemmefra, og efter en skøn tur i det lune badevand nød vi stegt kylling med salat og kartofler. Dessert: kokosflager ristet i karamel samt kandiserede peanuts – begge dele købt på stranden. Vild luksus i al sin enkelthed!
En af grundene (der var mange) til, at det var så skøn en tur var også, at vi var så mange. Hele familien var virkelig opsat på denne tur og havde glædet sig, og alle bidrog til, at det skulle være hyggeligt og sjovt. Herlig stemning. Glæden fortog sig lidt igen, da vi kom hjem og på en sms kunne læse, at vi ikke kunne komme på besøg på børnehjemmet før på torsdag igen, fordi der skulle være aktiviteter derude!! Vi holder den stangen lidt endnu. Men den satans "nej-hat" står på spring hele tiden, og det bliver sværere og sværere at undgå fristelsen til at trykke den godt ned om bylden og råbe ad nogen eller noget!

Dagens ord: Hvor er det nogle gange pinagtigt svært at være positiv!



No comments

Back to content | Back to main menu