1. oktober - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

1. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 2/10/2013 00:16:11

Ja ja… i det mindste kunne vi da sove lidt længere, end normalt. Men engagementet i forhold til dagens program var i hvert fald til at overskue… Independence Day of Nigeria – stort slået op i aviserne samt i diverse radioprogrammer. I begge medier kunne man dog forstå, at myndighederne frarådede alle nigerianere at tage til shoppingcentre, stadions, museer og andre offentlige steder i dag, for på den måde kunne man bedst garantere sikkerhed for alle! Det er jo egentlig ret banalt – bliv hjemme – så sker der nok ikke noget. De er bange for terrorangreb på deres egen festdag – det er sørgeligt. Vores chauffør, der hentede os ved et-tiden, var dog ikke særlig opstemt af højtiden. Efter flere trafikale absurditeter på vej til børnehjemmet udbrød han: "53 år – og vi er ikke kommet videre!" Det er svært at sætte sig ind i. Men et eksempel fra virkeligheden kunne være hans chef, Mr. Moshood. Han købte for mange år siden et lille stykke jord, på hvilket han ville sætte et lille hus, når pengene var til det. Efter at have betalt for jorden gennem 12 år, fik han pludselig at vide, at jorden nu ikke længere var hans! Og så kunne han starte forfra… Allerede foran børnehjemmets bygninger kunne vi fornemme, at der var mange på besøg i dag. Receptionen bugnede af gaver og donationer og oppe fra fællessalen kunne vi høre et kor, der var kommet for at synge for børnene – et rigtig skønt tiltag. Vi havde fornemmelsen af, at vi på en eller anden måde skulle deltage i festlighederne, men vi blev gelejdet ind i det lille legerum igen. Det var der ikke megen festivitas over, men igen var det skønt bare at være sammen med Ife igen. Efter ca. 3 kvarters tid kom Nurse Ratchet pludselig ind og bad os om at finde pigernes sko frem, pakke sammen og indfinde os på kontoret, som vi i går havde forladt temmelig rødglødende. Her modtog Mrs. A. os igen, og på skift tog hun de 3 piger på skødet og sad lidt med dem, før de blev rakt tilbage til os. Og pludselig sagde hun, at nu kunne vi tage vores børn med os!! Vi havde måske lugtet lunten, men havde bestemt ikke turdet tro på det, belært af gårsdagens skuffelse. Var denne stor, så var glæden i dag endnu større! Vi tog afsked med Mrs. A. – som overraskede os meget ved følgende kommentar om Louises udfald i går: "You love your child – I love your child – so we fight!" 10 minutter efter sad vi i bilen med to piger på skødet. Mogens og Lene med Shaday og Louise med Ife. Endelig! 31 besøg på børnehjemmet og nu er det slut. Hjemme i indkørslen stod Alain klar sammen med portneren Mr. Michael, chaufføren Zacharie samt de af børnene, han kunne nå at skrabe sammen. Sjov og festlig modtagelse! Nu skete der så noget, vi på ingen måde havde set komme. Ife nærmest indtog huset. Uchechi, der har glædet sig til pigernes ankomst gennem uger, var supersød til at hjælpe Ife med alting. Men først skulle huset undersøges. Billeder, pyntegenstande, puder, skuffer, blomster – ja alting blev gennemgået. Ife nød det i fulde drag og var betaget af alting – det var tydeligt. Oppe på værelset skulle tingene naturligvis også undersøges, samt det første toiletbesøg overstås. Nede i stuen igen blev modellérvoks taget frem, og Uchechi, dennes kusine og lille Ife legede længe med det – hver på sin måde, og eftermiddagens sidste timer var så helt igennem vidunderlige. Tænk at det lille myr kommer ind i et komplet fremmed hus med så mange mennesker og tudser rundt og hygger sig – det ville vi aldrig have troet. En særlig stund var det, da Ife kom i bad. Louise entrede badekaret og Ife fulgte trop. Først ville hun ikke sætte sig ned, men da hun kunne få lov at sidde hos mor, så gik det fint. Håret blev vasket og skyllet, og selvom vandet væltede ned i ansigtet på hende, tørrede hun bare det værste væk med hånden, og så nød hun ellers pusleriet, pjaskeriet og nyindkøbte badeænder i fulde drag. Far sad ved siden af og servicerede de to badenymfer med vaskeklude, stay-in balsam og håndklæde, da seancen var slut. Det var simpelthen så hyggeligt og intenst! Smurt ind i mandelolie var vores i forvejen skønne pige om muligt endnu mere dejlig. Og hun kiggede med vantro blik på det tøj vi trak frem af skabe og skuffer og måtte spørge, om det nu var hendes eget… Nede i stuen endnu engang gjorde vi klar til aftensmad, og det franske par gratulerede os hjertevarmt. Ife fik en skive agurk og lidt vand og tog så plads i stuens bedste lænestol og lænede sig tilbage med benene over kors. Man er en livsnyder, og maden satte hun bestemt også meget stor pris på. Da vi på børnehjemmet fik pigernes frokost ind, kunne vi konstatere, at alle 3 piger havde fået ris med halvstærk tomatsovs samt et (1) lille stykke kød. Derfor var det ikke underligt, at det meget lækre kyllingekød, der blev serveret til aften, var det første, der blev sat til livs af begge piger. Ife spiste godt. Agurker, hvidkål, ris, kylling samt et stort stykke vandmelon til dessert – og alt sammen i nydelig stil på sin mors skød og ske og gaffel i hænderne. Ved 8-tiden var det tid at sige godnat, og det var Ife tilsyneladende med på. Tandbørstning er også i høj kurs, så det trak lidt. Hun synes, det er sjovt at børste selv, men vi må også meget gerne. Da vi så fortalte, at hun skulle sove, knækkede filmen fuldstændig for Ife. Hun græd og nægtede. Vi var på ingen måde i tvivl om, at hun var træt – det afslørede hendes blik samt det faktum, at hun i dag tog sit livs største skridt ud i livet. Hun vidste godt, at hun skulle af sted i dag – det er vi ret overbeviste om, og en af drengene på børnehjemmet råbte også til Ife, da vi passerede i fællessalen: "You are going today, Ife." Overplejeren nåede da også lige at fortælle, at Ife de sidste par dage ikke har villet hverken sove eller spise, så det har selvfølgelig fyldt rigtig meget i hendes lille hoved. Og når man så er et helt nyt sted og skal til at sove, så kommer utrygheden. Så Ife græd sig nærmest i søvn, mens vi begge lå sammen med hende og hele tiden hviskede til hende, at vi aldrig ville forlade hende. Vi tror, at hun var hunderæd for, at alt det dejlige, hun netop havde taget til sig, måske ville være væk, hvis hun lagde sig til at sove. Men der gik ikke mere end en lille halv time, før hun overgav sig og faldt i søvn i sin mors arme.
Det er så svært at beskrive alle de små iagttagelser, som vi har gjort i løbet af dagen. Hundredvis af meget sigende blikke, en kalden gennem hele huset: "Mummy", et hjerteligt grin og meget andet. Men ovenover det hele stråler vores stolthed og lykke over endelig at kunne være sammen med lille vidunderlige Ife! Hvor er det dog en vidunderlig og forunderlig verden, vi lever i, når sådan noget kan lade sig gøre!

Dagens ord: 1. oktober – Independence Day – og dagen, hvor vi fik lille Ife!



No comments

Back to content | Back to main menu