9. september - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

9. september

Published by Kenneth in Dagbog · 11/9/2013 21:23:29

Hmm… what to do? What to do…? Vi skulle ikke på børnehjemmet, og var derfor lidt I vildrede med programmet for dagen. Dog var der en stor fordel: Vi kunne sove længe! Tidligere i dagbogen har jeg skrevet, at det virker lidt provokerende på biorytmerne i en længere periode kun at have 1 fokus, nemlig Ife. Denne fornemmelse ligger stadig og lurer i baghovedet, men på trods af, at vi ikke laver ret meget hernede, så tapper det temmelig meget på kræfterne. Vi er i hvert fald baskede, når vi går i seng om aftenen. Forklaringen ligger nok i, at tankerne konstant myldrer rundt i knolden på en, og sammen med de mange indtryk efterlades der ikke megen energi. Derfor var denne programfrie dag meget velkommen. Det havde de nigerianske vejrguder forudset, så vi fik en halv dags regn – igen i et format, som kan gøre DMI grønne af misundelse! Regnvejr, kaffe og en god bog – det funger! Jeg er lige blevet færdig med "En halv gul sol" skrevet af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. Det var blevet os anbefalet hjemmefra som god ventelæsning, før vi skulle af sted. Det virkede dog mere rigtigt at læse den hernede, og den er stærk anbefalelsesværdig – også selvom man ikke skal adoptere. En smuk skildring af et sæt tvillingesøstre, der vokser op i velstand i den sydlige og østlige del af Nigeria – i Igboland. Alting tegner godt for de to temmelig forskellige søstre, indtil Biafrakrigen rammer landet og de to pigers liv med al sin hæslige menneskeforagt. En hjerteskærende beretning, der, selvom det er fiktion, for Gud ved hvilken gang sætter en tyk streg under, hvor frygteligt pressede mennesker kan optræde.
Elviras familie kommer også østfra og er Igboer. Kigger man på et kort over Nigeria, hvor stammesprogenes udbredelse er anført, kan man se et helt andet landkort, end det, der danner grundplanen for de 36 stater, landet er inddelt efter. Sikkert en reminiscens fra kolonitiden. (Vores datter tilhører Yoruba-stammen – det kan vi se på de to bittesmå ar, hun har på hver kind.) Elvira fortalte en smule om de traditioner, de har i familien, og som mange andre nigerianske familier har ved juletid. De skal hjem til landsbyen og være sammen med hele deres familie. Der er maskerader, fester, optrin og mange særlige traditioner, der skal holdes i hævd. Det kedelige er, at de også hernede kæmper med udkantsproblematikken. Der er mange unge mennesker, der prøver lykken i de store byer og derfor efterlader landsbyerne med de gamle til at holde skikkene ved lige. Dog kommer man hjem – men en stor del af året står disse landsbyer som spøgelsesbyer uden ret mange beboere. Ikke desto mindre, så bliver mange af de gamle ritualer overholdt i udstrakt grad. En dansk kvinde, vi har mødt hernede kunne fortælle, at hun engang var inviteret til en begravelse, der varede i to døgn. Hundredvis af taler og ritualer skulle foregå, mens gæsterne sad på plasticstole. Der blev udleveret en pose med stegt kylling og vand til hver, og så måtte man ellers læne sig tilbage og lytte… Skal der være bryllup, så er der igen tale om en langvarig ceremoni, om end lidt mere underholdende. Man får tilsendt en invitation med ønsket fra parret om, hvilken farve man skal komme i. Hvis man ikke kan nå på markedet og købe stof, så sælger bruden gerne – hun er leveringsdygtig i den rette nuance. I Elviras landsby har man et glimrende forhold til pytonslanger, der sagtens kan forvilde sig indenfor i husene og slå sig til hvile på en hanebjælke eller lignende. Engang var Elviras bror tæt på at slå sådan en ihjel, men bedstemor kom farende og fik stoppet hans forehavende. Det kunne jo være en reinkarneret forfader! Og bliver man opdaget i sådan en gerning, vil resten af byen kræve, at der bliver holdt en 2-dages begravelse for kræet, så man ikke lægger sig ud med ånder og forfædre. Kort sagt kan det ruinere en familie. Bare nogle få eksempler på de særlige og vidunderlige skikke, der stadig florerer i landsbyerne – langt væk fra storbyerne, hvor man kæmper for at holde en moderniseringsudvikling i gang – et Sisyfosarbejde, når man påtænker den udbredte korruption, der ødelægger de fleste gode tiltag i deres spæde vorden og den fuldstændig ufattelige forskel på rig og fattig, som er resultatet af det hele! Gad vide, om der ikke er en forfader eller to, uanset nuværende skikkelse, der ser forfærdet til…


Dagens ord: Skikke følges og landsbyer flys i udkants-Nigeria



No comments

Back to content | Back to main menu