4. september - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

4. september

Published by Kenneth in Dagbog · 5/9/2013 01:39:09

Nogle gange kan man føle sig kørt over af et godstog eller lignende. I øvrigt en meget passende analogi, idet Mogens, som vi bor sammen med i Salleras House er togfører i Nordjylland og på ingen måde karrig med insider-viden om statsbanernes gøren og laden. Nuvel – i dette tilfælde har det været en skøn oplevelse. Familien, vi bor hos består af Alain og Elvira, som sammen har 7 børn, heraf 2 i eksil. Rosita bor her også – hun arbejder også for Life Foundation og passer lidt på børnene, når der er brug for det. Elviras bror, Ibi, som vi har nævnt tidligere, bor i en lejlighed i det store hus og kigger ind fra tid til anden. Derudover er Elviras mor på besøg i sin sommerferie – hun er 71 år og får en dagbogsside for sig selv på et tidspunkt! Det bør tilføjes, at der også er houseboy´en, chauffører og en portner. På intet tidspunkt i de 2½ uge, vi har været her, har alle disse mennesker været samlet. Men nogle gange, som ved et tilfælde, mødes en del af alle disse mennesker i stuen, hvor vi bruger en del tid, og så er det om at have antennerne ude, hvis man skal have bare en ide om, hvad der sker omkring en. Bedstemor sidder i en lænestol og taler i mobilen med sit kontor; en kommer ind af hoveddøren og kalder på Antoine, Uchechi løber forbi og tigger lidt Cola, Melissa diskuterer lidt med Antoine, house boy skramler med tallerkenerne, Alain råber efter en chauffør, der skal have ordrer om i morgen, Rosita laver fis med Adora og Tommy, Ibi kommer forbi og skal hilse på alle etc. Sådan var det også i aften, da Elvira kom hjem. Vi havde virkelig glædet os til at møde hende, og pludselig var hun der. Alle skulle selvfølgelig hilse på hende, og hun ville også meget gerne hilse på os – alt imens Alain og Bedstemor diskuterede, hvem der spiste flest chokolader og børnene skiftedes til at hive lidt i mor. Elvira tog sig tid til at tale lidt med os – om vores børn på børnehjemmet og om nogle af de interessante sager, hun havde haft i sit arbejde med Life. Og ud af denne kakofoni af stemmer stod hendes pludselig meget klar; resten blev til et lydtapet. Elvira havde nemlig en meget vigtig pointe med det, hun fortalte. Børn er blevet matchet, børnehjemslederen har sagt nej; myndighederne har været umulige; folk har været frustrerede; adoptanter har rejst forgæves… Men: I alle tilfælde har der været en mening med tingene, så børnene altid er endt de rette steder på de rette tidspunkter hos de rette forældre. Og hun rundede det hele af med: "Every dark cloud has a silver lining." Det var i dette øjeblik, man kunne mærke, at hun virkelig er et menneske med et kæmpe format. På trods af sin ret beskedne højde og sin dagligdagsbeklædning formåede hun på 5 minutter at indgyde så megen respekt om sine ord! Vi er i så gode hænder – det kan godt være, vi skal vente på at kunne få vores børn med hjem, men Elvira har lige lært os, at vi på et tidspunkt vil opdage meningen med galskaben… Vi tror på hende!
Det har ellers været en ret begivenhedsrig dag før alt dette. Et herligt besøg hos Ife, hvor vi i dag havde musik med på iPad! Jeg havde vores nyindkøbte håndtrommer med, men i stedet for at høvle rundt til musikken eller danse, faldt der en særegen ro over Ife. Hun sad længe hos mor fingererede med Lego-klodser og nikkede en gang i mellem til musikken. Nu og da klappede hun i takt eller sang lidt med – uden at kende eller forstå teksten, men alt i alt virkede det mest som om, hun bare sad og nød, at der var musik. En rigtig hyggelig stund – også fordi vi blev sat fri af den rolle, vi ellers har i at skulle sætte noget i gang hele tiden, så Ife føler, at der sker noget, når vi er på besøg. Virkelig skønt!
Vi var endvidere et smut forbi National Museet, som vi var blevet anbefalet. Det var virkelig overskueligt – men interessant at se en masse ting, som knytter sig til de ritualer, der er forbundet med nigerianernes livsovergange. Fødsel, barn til voksen, bryllup, ung til gammel, død, begravelse, reinkarnation. Det gav et godt billede af, hvor sammensat landet er; af stater, stammer, sprogområder osv. Selvom det virkede lidt særligt, at man havde lavet et rum, hvor alle landets regeringsledere var præsenteret med billeder og historie, gav det et ret godt overblik over, hvor omtumlet Nigerias skæbne har været. Der er ikke mange ledere, der har siddet i mere end 3 år ad gangen, før et kup, blodigt eller fredeligt, har sat dem på porten. Og i over 35 af de nu 53 år, landet har eksisteret som en selvstændig nation, har der været militærstyre. Der er måske ikke så meget at sige til, at de organisatoriske huller er store og korruptionen er enorm, når landet praktisk talt aldrig har oplevet bare en enkelt dekade med stabilitet og planmæssig udvikling.
En sidste kop kaffe blev skænket efter alle husets indvånere som på et trylleslag forsvandt bag værelsesdørene. Vi skulle lige sidde og fordøje alle disse indtryk. Ja – vi er frustrerede over, at vi ikke kan have vores piger hos os endnu, og der er mange ting, man kan blive mere en gal over, men hvor er det en stor gave at møde så mange skønne mennesker, der har et enestående familiebånd; være en del af deres liv og dagligdag og så oven i købet få lov at møde Elvira, der efter 5 minutters bekendtskab formår at sætte tingene i relief. Det kan godt være, vi betaler for kost og logi her i huset, men vi har på fornemmelsen, at vi får tifold igen for vores penge – og det er jo ikke så galt!

Dagens ord: Every dark cloud has a silver lining!



No comments

Back to content | Back to main menu