4. august 2013 - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

4. august 2013

Published by Kenneth in Dagbog · 4/8/2013 16:34:13

Tålmodighed er en dyd - siger man! Og jeg skal da love for, at vi er blevet eksperter på netop dette felt. Vi var blevet stillet i udsigt, at vi skulle rejse ud i 3. uge af juni, men da vi intet havde hørt fra A C Børnehjælp sidst i juni måned, ringede vi og fik at vide, at der sagtens kunne gå et par måneder mere... Det var ikke de pæneste udtryk, der røg over bordet dén aften. Ét er, at vi skulle vente yderligere, et andet er, at vi ikke havde fået noget at vide om det! En masse planlægning kunne starte forfra, nye aftaler med venner og naboer skulle indgås, vikarer til diverse spillejobs skulle findes! I starten af juli fik vi at vide, at vi skulle regne med at rejse ud den 18. august, og i skrivende stund holder denne dato stadigvæk. Vi krydser alt, hvad der er at krydse for at planen holder, og at de nigerianske myndigheder får gjort de sidste ting klar til at vi kan komme ned til vores datter.
I mellemtiden har vi mødt 2 andre par, der også skal til samme børnehjem "Hearts of Gold" i Lagos for at hente deres døtre. Begge par bor på Aalborgkanten, så vi lavede en lille weekendtur ud af det og var til brunch hos Ann og Per - sammen med Lene og Mogens. Utrolig søde og rare mennesker, hvilket ikke er helt ligegyldigt, da vi skal rejse sammen og opleve vores livs eventyr sammen med dem. Vi sludrede i over 6 timer - vi har jo alle et stort projekt til fælles - så det blev sent, inden vi lagde an til landing i Ejby igen.
Nu er der så kun 14 dage til, og det begynder at materialisere sig altsammen. Det er påfaldende, hvor svært, det egentlig har været at begribe, hvad det er, der skal til at ske. Vi har jo billeder af Ife, og på dén måde har vi da gjort os mange tanker om, hvor skønt, det bliver at møde hende - men i takt med at dagene går, kan vi mærke uroen stige og følelserne blive vakt til live. Det handler nok om, at vi pga. umådelig megen venten gennem hele processen har vænnet os til ikke at engagere hele registeret, før vi havde noget konkret. Tankerne om den allerførste tur i taxi ud til børnehjemmet får hjerteslagene til at stige i intensitet og man kan fornemme, hvor fuldstændig vanvittig nervøse, vi bliver under den tur.
Dagens omkvæd: Life as we know it is about to change!



No comments

Back to content | Back to main menu