4.-6. oktober - Dagbog - Nigeria Tour 2013

Go to content

Main menu:

4.-6. oktober

Published by Kenneth in Dagbog · 7/10/2013 07:53:32

Så er det syv uger siden, vi sidst havde dansk grund under fødderne. De første 6 af dem var lidt af en ørkenvandring, hvor vi i perioder havde held til at forestille os, at vi var på ferie. Men perioderne var korte, fordi vi var så optagede af ventetiden og frustrationerne. Den lille pige, vi så fik overdraget i tirsdags, har undergået en forvandling. Vi har hele tiden kunnet se potentialet i hende og har aldrig været i tvivl om, hvorvidt hun skulle udvikle sig og folde sig ud. Men at der inde i den lille stille og iagttagende trold boede dette festfyrværkeri af glæde, forventning og humør havde vi ikke regnet med – i hvert fald havde vi ikke forventet, at det skulle eksplodere på 5 dage. Men det er det! Ife knokler rundt i alle sine vågne timer og har travlt med at fortælle om alt, hvad hun laver. Vi er hele tiden meget involverede i hendes aktiviteter, hvilket kun er naturligt, men hun kan også godt sidde for sig selv og lege, mens hun dels fortæller, dels nynner. Og så kan forældrene få 5 minutters fred i ørerne… Der er ved at indfinde sig en dagsrytme. Ife vågner ved halvsyvtiden og skal tisse! Herefter klargøring til morgenmad, som er toast med marmelade og havregrød. Legetid, lur fra 11-12, frokost, fri leg – evt. spiced up med en køretur i klapvognen og på særlige dage kronet med is på Ice Cream Factory, mere leg, aftensmad, bad og indsmøring i mandelolie (også i håret!), tandbørstning og godnat. Det med at sove er ikke helt på plads endnu. Ife sover sine 11 timer om natten i mindst lige så mange positioner, men hun har stadig noget med at skulle lægge sig. Hun bliver hjerteskærende ked af det og vil ikke. Vi prøver at afdramatisere det hele ved at forberede hende, men alligevel ender det som regel med, at hun græder, når myggenettet og dynen bliver trukket til side. Men mor kan nogle tarvelige tricks, så mens en tegnefilm kører over computeren nusser mor hår og pande, og der går ikke meget mere end 10 – 15 minutter før Ife slipper taget og småsnorker.
Det næste, der skal ske, er at der kommer en social worker på besøg herhjemme, der skal se, om børnene trives og knytter sig til deres forældre etc. Ja ja – reglerne skal følges. Vi håber snart på at få en retsmødedato, så vi kan komme et skridt nærmere hjemturen. Efter Ife er kommet til, begynder hjemlængslen for alvor at gnave i haserne. Som vi har skrevet så mange gange før, så har vi det godt – vi kan bestemt ikke klage over noget. Men engang imellem, når man kigger på facebook og de billeder, som folket derhjemme lægger op, ser vi de røde og orange farver på træerne, og så erkender vi, at livet som udenlandsdanskere under sydens sol året rundt aldrig bliver noget for os. Vi vil savne årstidernes skiften med alle de overraskelser, der ofte er indlejret, den klare og kølige forårs- og efterårsluft, hvor himlen synes at være hejst endnu højere op, så der er plads til fugletræk – og endelig vil vi savne fred og ro! En sideeffekt af nigerianernes katastrofale mangel på organisation, og samme rigdom på korruption er, at der foran alle huse i Lagos står en velvoksen generator til at levere den strøm, som det offentlige system ikke kan. Så når strømmen forsvinder, startes et kor af lastbilmotorer, der brøler gennem hele kvarteret og lader til at kappes om, hvilken der kan udstøde den værste os. Ørene døves af motorstøjen, så det er først, når strømmen kommer igen og generatorerne slukkes en for en, at man lægger mærke til den sønderrivende stilhed, kun let forstyrret at den velkendte summen for ørerne, som havde man været til koncert.
Vores kok har ellers fri om søndagen, men han var blevet indkaldt søndag aften, for Alain og Elvira syntes, vi skulle prøve en af de klassiske vestafrikanske retter: Egusi Soup. Egusi er kernerne fra melon, som sammen med bladgrønt kød og tørret fisk bliver kogt til en temmelig tyk suppe. Denne spises med "pounded yam". Kogte yam-stykker hældes i en gigantisk træ-morter, og stødes så, til den er helt finmalet. Vores kok stod i undertrøje og hamrede og bankede yammen. Til sidst samlede han den til en fin kugle, som blev anbragt på et fad. Vi er ikke kræsne – men Egusi Soup bliver ikke en klassiker i Ejby. Yammen er i bedste fald meget uinteressant og smagsløs, hvilket den slet ikke behøver at være, for i almindelig kogt eller ristet tilstand smager den ganske godt. Egusien kunne sikkert smage rigtig skønt, men når det koges med tørret fisk, så er lugten fra køkkenet nok. Vi har smagt det, og mangler kun at smage snegle (som er rigtig store!!) og okra, som også er en suppe, der gøres "lang" – nogle ville kalde det slimet. Skulle man glemme at servere disse to retter for os, inden vi rejser hjem, så kommer vi nok til at leve ganske fint alligevel…
Vi spurgte forleden Alain, hvordan lokalbefolkningens syn på os hvide adoptanter er, når de ser os mosle rundt med Ife til fods og klapvogns. Han svarede, at folk generelt er meget positive. Alligevel var vi lidt spændte på de første ture med Ife i vognen. Ife gi´r den som selveste dronningen, når hun veltilfreds tilbagelænet vinker til alle, vi kører forbi. Mange synes ganske besnæret af hende (hun er også sød!), men særlig én kommentar var dog rørende. På vej hjem fra Ice Cream Factory, hvor Ife i øvrigt insisterede på selv at bære sit tomme bæger ud (man er vel fra et børnehjem) kørte vi forbi en omkring 12-årig pige, der sad på et lille træstakit og så ud som om, hun bare skulle have dagen til at gå. Hun kiggede efter os og henvendte sig så til os: "God bless you – master!" var hendes hilsen. Det var så utrolig rørende, at et barn upåagtet sin egen situation gav os dette ønske med på vejen. Og føler os allerede velsignede. På 7. uge i Nigeria med vores lille guldklump, kan vi ikke kræve ret meget mere af livet, så vi sender gerne en masse gode ønsker hjemad – og til pigen på stakittet i vejkanten.

Dagens ord: Symfoni for 12 generatorer – stemt i A…



No comments

Back to content | Back to main menu